
Sdr. Ege Strandpark er en gruppe af 25 boliger som stod færdig i februar-marts 2006.
Bebyggelsen i Ry ved Skanderborg, er i en fornem dansk byggetradition og udsigten mod søen er tænkt ind som et vigtigt element
Det er lykkedes at lave en tæt bebyggelse af høj og eksklusiv arkitektonisk kvalitet, der tilpasser sig omgivelserne. Bebyggelsen er tegnet af Arkitektfirmaet Friis & Moltke og modtog i 2009 arkitekturprisen i Skanderborg Kommune og ”beviset” kan ses på gavlen af hus nr. 23.
Fællesskab og aktiviteter
Bebyggelsen og det naturskønne område indbyder til mange aktiviteter, der kan gøres enkeltvis eller i fællesskab.
Den tætte bebyggelse betyder også, at vi har mulighed for et godt og frugtbart naboskab. Mange beboere hjælper hinanden i forbindelse med ferier og er f.eks. med i “nabohjælp”. Når vi bor så tæt, viser vi også hensyn ved ikke at genere udsigten for naboer med planter eller lign. ligesom vi også forventer, at alle respekterer foreningens fælles beslutninger.
Fællesområderne
Med nogle få undtagelser er matriklerne ikke meget større end at husene lige netop kan være på dem. Resten er fællesområde og frit tilgængelig for alle beboere.
På fællesarealets vestlige del er der en legeplads med legesager, sandkasse, gynger og trampolin.
Grundejerforeningen råder over to bådebroer med i alt 26 bådpladser, en plads pr. hus.

Årets aktiviteter
Januar: Nytårstaffel, afholdes privat med forskellige beboere som værter
Maj: Generalforsamling
August/september: Arbejdsdag og aften-grillhygge Aktivitetsudvalget
November: Beboermøde